Hvad er drømmeplanter?

Kvinden bag Drømmeplanter

Jeg har været optaget af planter, havedesign og artsrigdom siden 2012. Jeg har læst mange bøger og anvendt min viden løbende. Jeg har derfor fået erfaring igennem praksis.

Jeg har igennem årene været optaget af den vilde natur, dog har jeg haft et ønske om at skabe struktureret vildskab, samtidig med at jeg kunne skabe gode leveforhold for insekter. Denne rejse førte mig til det naturalistiske plantedesign, da tilgangen læner sig op ad mine egne principper.


Jeg har fået en større forbindelse til min egen have efter den er omlagt til en naturalistisk have - og denne forbindelse ønsker jeg at hjælpe andre med at skabe. Min have er mit vigtigste sted, min legeplads, hvor kun fantasien sætter grænser, og det er denne måde, som jeg vil møde mine kunder på, det er jeres have, det er jeres drømme, visioner og ideer som er de vigtigste.


 ”Min første inspiration er natur;

 Jeg vil ikke kopiere den,

men genskabe den følelse”

 - Piet Oudolf

 

Navnet 'Drømmeplanter' kommer af, at jeg bestræber mig på at skabe bede og haver, som har et eventyrligt præg og ser drømmende ud. Jeg skaber plantedesigns, som har lang blomstring, og som samtidig er interessante i vinterhalvåret. Jeg er stærkt inspireret af det naturalistiske plantedesigns etos, som er at skabe haver som både nærer sjælen og plejer den lokale biodiversitet. Mien Ruys, afdød hollandsk havedesigner sagde det meget godt: "Vild plantning i et stærk design" - det får du, når du vælger Drømmeplanter.


Hvad tilbyder jeg?

Den naturalistiske plantestil kan fungere i stort set enhver form for havesammenhæng - om det er landskab, formelt, ved sommerhuset eller man søger et moderne udtryk.


Jeg tilbyder inspirationsbesøg i din have eller virksomhed, hvor du får rådgivning, tips og skitsetegning af arealet. Dette besøg har en varighed på 2 timer.


Ønsker du også at investere i et plantedesign, en haveplan, uddybende plantelister, projektering og anlæggelse, kan der gives et prisestimat for hver enkelt opgave, der skal løses.


Med drømmeplanter på sidelinjen, kan du skabe en have eller tilplante større arealer, som ser smukke ud året rundt, fremmer biodiversiteten - og i øvrigt er det nemt at holde.


Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

Jeg afholder løbende workshops og udsender nyhedsbrev. Meld dig til ved at sende mig en mail og modtage seneste nyt. 

Foto: www.henrikbjerg.dk

Opret forbindelse til os på sociale medier

Det naturalistiske plantedesign

Hvad kræver det af pleje?

Vedligeholdelsesgraden varierer og afhænger af, hvordan man sammensætter stauder og græsser, og jo større grupper man planter sammen, jo lettere er det at holde. Husk altid at vande grundigt i starten til planterne har fået fat. Ønsker du græsser og stauder i din bede, så kræver det følgende:


  • Nedklippe først visne toppe af stauder og græsser i marts-april, da de giver en fantastisk vintersilhuet.
  • Begrænset ukrudtslugning

Hvem henvender det naturalistiske plantedesign til?

Om du er privatperson eller virksomhedsejer, så er naturalistiske haver en gave, som bliver ved med at give, da planterne kommer igen år efter år. Jeg udvælger kun sunde og robuste planter, som tiltrækker insekter og sommerfugle.


Drømmer du om at få flere planter og liv din have?Kunne du og din virksomhed tænke sig en grøn profil og øge biodiversiteten?


Så er et naturlige havedesign en god løsning.

Inspireret af naturen

Det naturalistiske plantedesign har sine rødder tilbage til 1990’erne, og har siden udviklet sig i forskellige retninger. Den mest populære retning er den såkaldte "New Perennial Movement”, hvor den berømte havedesigner Piet Oudolf har været frontløber.

Den naturalistiske plantestil har kvaliteter, der berører både det æstetiske og følelsesmæssige. At være omgivet af sådan en type have, og følge sæsonernes udviklingen er meget givende.


I sommerhalvåret er det blomstrende stauder og græsser som er i centrum samt det evige liv i haven, hvor insekter og sommerfuglene livligt flyver fra blomst til blomst, hvorefter vinteren sætter ind, og de døde planterskelletter står tilbage med deres forskellige frøstande og skaber mystik. At lade planterne stå vinteren over giver et rigt fugleliv, da fugle søger frøene.

Vil du se flere billeder? Drømmeplanter er på Instagram og Facebook.

Galleri 

    

Kontakt 

Mille Louise Julsgaard Gedebjerg 

Sjelborg Strandvej 3

6710 Esbjerg V

Telefon: 29865421

Email: drommeplanter@gmail.com

CVR: 44964147



Foto: www.henrikbjerg.dk


Opret forbindelse til os på sociale medier